Corona og dagpenge

Corona og dagpengeCoronakrisen har haft en stor indflydelse på danske virksomheder, hvor mange danskere enten er blevet fyret eller sendt hjem på lønkompensation. For de ledige dagpengemodtagere har det samtidig være vanskeligt at finde ny arbejdsgiver.

Vi giver dig et godt indblik i Corona og dagpenge, herunder hvilke særlige forhold du bør kende til, samt hvad du bør gøre som ledig.

Er du ikke allerede medlem af a-kasse? Covid-19 bør have tydeliggjort behovet for at have en a-kasse som økonomisk sikkerhedsnet. Start med at sammenligne a-kasser på forsiden.

Særlige forhold under covid-19

Der har gjaldt en række særlige forhold under covid-19, men mange forhold har efterhånden normaliseret sig igen. Der er dog stadig en række forhold du bør kende til, alt efter om du er almindelige lønmodtager på dagpenge, som de fleste, eller har selvstændig virksomhed.

Den ekstraordinære situation har ledt til ekstraordinære ændringer og tilføjelser, til de aktuelle regler.

For dagpengemodtagere

Gældende for perioden 1. marts – 31. august 2020

Du forbruger ikke af din dagpengeperiode, hvis du er på dagpenge i ovenstående periode. Det vil kort sagt ikke tælle med i dit forbrug. Perioden er senest blevet forlænget med to måneder. Det betyder du ikke bruger af din dagpengeperiode på 2 år, i denne 6-måneders periode.

Karens er suspenderet i perioden.

Karens indebærer en modregning af 1 dags dagpenge, hvis du ikke har haft et bestemt antal arbejdstimer over en 4 måneders periode

Beskæftigelsesindsatsen er genoptaget pr. 27. maj 2020

Beskæftigelsesindsatsen er genoptaget pr. 27. maj 2020, hvilket betyder at du som ledig skal vende tilbage til de ‘normale’ aktiviteter som ledig. Dette efter en periode med særlige forhold, som følge af Coronakrisen.

Du skal bl.a. være aktivt jobsøgende og deltage i møder, hvor du muligvis skal være fysisk til stede.

For selvstændige

Særlig dagpengeret

Selvstændige har fået en særlig ret til dagpenge, uden obligatorisk 12 måneders medlemskab i a-kasse.

Det var en mulighed du havde som selvstændig fra 9. juli – 8. august 2020. Fristen er altså overskredet, og hvis du ikke nåede det, kan du blot håbe på den bliver forlænget.

Der er en række forhold som skulle opfyldes, for at kunne få dagpengeret som selvstændig:

• Virksomheden er din hovedbeskæftigelse
• Du skal betale 1 års kontingent ved indmeldelsen og forpligter dig til 1 års medlemskab
• Du skal opfylde indkomstkravet på 238.512 kr. ved overskud eller indtægt i 2019
• Du skal være til rådighed for arbejdsmarkedet og tilmeldt Jobcenteret
• Du skal være ophørt med din virksomhed, medmindre du har fået forbud mod at holde virksomheden åben pga. covid-19

For mere information om kompensation til selvstændige, grundet Corona, bør du besøge Virksomhedsguiden.dk. Der er forskellige muligheder og hjælpepakker, alt efter din situation.

For svar på flere spørgsmål vedr. covid-19, henvises du til din egen a-kasse, hvor de kan vejlede dig. Overordnet set skal du som udgangspunkt agere som du plejer, da forholdene er ved at normalisere sig.